Visionen

CANVAS HiFi startede med en ambitiøs vision: en drøm om at skabe et lydsystem, der enkelt og problemfrit kunne integreres med TV, både når det gjaldt funktion og design. Men det var ikke nok for os. Vi satte barren højt og ville skabe et lydsystem, der til fulde kunne konkurrere med stand-alone hi-fi-systemer, i hvert fald når det kom til at levere den perfekte baggrundsmusik.

Med vores indgående kendskab til lyd og teknologi vidste vi dog, at det ville blive svært. Vi vidste, at et lydsystem som vores ofte oplever udfordringer med bassen på grund af placeringsbegrænsninger, og gør det svært at skabe et tredimensionelt stereobillede, når venstre og højre højttaler er placeret med kun en meters mellemrum imellem.

Udfordringerne stod i kø, men sammen med vores team af professionelle ingeniører og lydeksperter arbejdede vi målrettet for at finde og udvikle banebrydende teknologiske løsninger, der kunne løse problemerne, genopfinde Hi-Fi og gøre CANVAS til et ægte Hi-Fi-system.

HiFi'ens langsomme død

Gennem mange år er den ægte Hi-Fi-lydkvalitet langsomt blevet forringet i takt med, at producenterne har opfyldt kundernes ønsker om lyd, der fylder så lidt som muligt, men kan det hele. Mange hjem har derfor i dag små metal- eller plastikkabinetter med højttalerenheder, der nok er små, men hverken tilbyder ægte Hi-Fi- eller hjemmebiograflyd.

Det er lidt som i H.C. Andersens klassiske eventyr "Kejserens nye klæder", hvor alle overbeviser hinanden om, at kejseren er klædt i flotte klæder, indtil et barn siger, at han er helt nøgen. På samme måde er den ægte Hi-Fi-lyd forsvundet lag for lag over lang tid, indtil vi er kommet så langt væk fra ægte Hi-Fi-oplevelser, at vi helt har glemt, hvordan det faktisk skal lyde.

Med CANVAS vender vi tilbage til de gamle dyder. Vi genopliver den ægte Hi-Fi-kvalitet og klæder dit hjem på med autentiske HiFi-lydoplevelser.

CANVAS bliver til

Ideen til CANVAS HiFi opstod hos vores CTO, Kim Neeper Rasmussen, og vores CEO, Laust Nielsen. De mødte hinanden i 2019 og var fra starten fælles om en stor passion for lyd og for at skabe suveræne brugeroplevelser.

Det stod hurtigt klart, at Kims tekniske ekspertise var det perfekte match til Lausts indgående kendskab til kundernes behov, og at de ved at forene kræfterne kunne skabe noget helt unikt indenfor lyd- og lydoplevelser. Den fælles passion blev startskuddet til CANVAS og i 2022 blev virksomheden CANVAS HiFi etableret.

Lyd – en livslang passion

Både Kim og Laust har i årevis været fascineret af lydens verden, og det er en livslang passion, der nu har dannet fundamentet for CANVAS.

Som anden generation i en familievirksomhed med speciale i salg og service af HiFi-branchens fineste produkter var Laust Nielsen allerede som lille dreng fordybet i en verden af lyd og billeder. Han lærte tidligt vigtigheden af ikke bare at levere lyd, men også uforglemmelige brugeroplevelser, og hvordan man skaber produkter, som kunderne efterspørger.

I årenes løb har han udviklet en række Hi-Fi-forretningskoncepter, finpudset sin evne til at skabe kontakt til kunderne og specialiseret sig i at levere suveræne lyd- og billedoplevelser til ethvert hjem.

Rejsen begynder

Rejsen begyndte for Laust, da han som ni-årig trådte ind i sin fars Hi-Fi-butik. Det var lige her, at interessen for lyd og billeder blev vakt.

Interessen for lyd- og billedprodukter er stadig intakt. Gennem årene har den udviklet sig til et indgående kendskab til lyd- og TV-teknologi kombineret med en stor indsigt i kunderne behov og ønsker, når det gælder lydoplevelser, der er perfekt integreret i boligens indretning.

Laust Nielsen er anerkendt overalt i branchen for sin store ekspertise i lyd- og billedoplevelser og for sit store branche- og kundekendskab.

(Laust demonstrerer den første stereo-Walkman på byens torv i 1979.)

En alsidig lydekspert

Kim Neeper Rasmussen var kun 17 år, da hans begyndte i lydbranchen, og i mere end to årtier har han nu fordybet sig i alle branchens facetter.

Han har opbygget uvurderlig erfaring indenfor design, teknik og produktion, og hans ekspertise dækker alt lydudstyr - fra forstærkere og dvd-afspillere til surround sound-processorer, trådløse højttalere og high-end højttalere.

Kims erfaring og kompetencer er usædvanligt alsidige og dækker både industrielt design, maskinteknik, akustisk teknik og elektroteknik. Med hans ekspertise og alsidige viden er han en højt kvalificeret ekspert, når det gælder lyd, og kan løse selv de mest udfordrende opgaver.

(Kim har udviklet mange High End-højttalere gennem årene.)


CANVAS' udvikling

Mere end to årtiers brancheerfaring kombineret med en livslang passion for lyd har givet Kim Neeper Rasmussen et helt unikt perspektiv på lydinnovation: Han stræber utrætteligt efter lydperfektion og tror på, at musik kan og skal opleves i sin reneste form.

Hans dedikation til lyd, kunst og videnskab har skabt fundamentet for CANVAS HiFi og har gjort det til mere end bare et lydsystem. Kims målrettede engagement fortsætter med at drive vores udvikling fremad, og det understreger konstant det uendelige potentiale indenfor lydteknologi – når det er i de rette hænder.

Vores rejse

Drevet af vores fælles passion for lyd vovede vi os ud i ukendt terræn og var ikke bange for at udfordre konventionerne. Gennem utallige timers forskning og udvikling flyttede vi grænserne for, hvad der var muligt inden for lydverdenen.

Vores intense ønske om at kontrollere den vilde bas førte til et banebrydende gennembrud inden for akustisk teknik. Ved at udvikle innovative løsninger, der udnyttede placeringens kraft, lykkedes det os at tæmme bassen og bringe den under kontrol. Det var et fantastisk øjeblik, da CANVAS begyndte at tage form som et system, der ikke bare kunne levere baggrundsmusik, men derimod en ægte Hi-Fi-lydoplevelse.

HiFi Reinvented

Som vores rejse skred frem, ophørte CANVAS med blot at være et projekt; det blev et bevis for, hvad man kan opnå, når man holder ud, tør tænke nyt og forstår at forene passion med teknologi, design og æstetik.

Udfordringerne, som vi stødte på undervejs, og som syntes uoverstigelige, viste sig at bane vejen for innovation og teknologisk udvikling. De blev fundamentet, som vi byggede videre på, og som nu sætter helt nye standarder for, hvad man kan opnå med lyd.

CANVAS, der startede som en drøm og en ambitiøs vision, er nu en realitet. Det er et ægte HiFi-lydsystem, der trodser alle forventninger, og står som et bevis på, hvad man kan opnå, når jagten på perfektion ikke kender nogen grænser.

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram